Udskriv siden

Nytårsløb januar 2011

Udfordrende løbeforhold.

Se mange billeder i Gunnar Sørensens fotoalbum klik her

Skive AM afholdte det 45. tyvende nytårsløb søndag den 2. januar. Vor Herre havde desværre sørget for massivt tøvejr dagen før men frostvejr om natten inden løbet. Det betød at der var islag mange steder på ruten. Der var spredt sand og salt i startområdet men ude på stierne kom udfordringerne. Det blev overvejet at aflyse men med en fyldig instruktion i at passe på sig selv, blev løberne sendt af sted. Så vidt vi ved er der ikke nogen der er kommet alvorligt til skade men der var mange der faldt undervejs og en enkelt fik en flænge der krævede bandage. Der var 10 der undervejs på ruten ombestemte sig og valgte at løbe 4 km i stedet for 8 km fordi det var glat. Solen skinnede på en ellers dejlig dag. Der var 271 tilmeldte til løbet og det er noget mindre end vi havde ventet, men det tilskriver vi vejrforholdene. Tidtagningen fungerede med chip og det var bare i orden. Efter løbet var der præmieoverrækkelse i cafeteriet på Kasernen. Der var en præmie til DEIF som det største fortilmeldte hold med 18 løbere. Der var præmie til bedste løber i alle aldersklasser. Der var ud over mange lodtrækningspræmier to hoved-lodtrækningspræmier som var et gavekort skænket af Givskov Løb på 1000 kr. De faldt i god jord og blev vundet af Oliver Trustrup og Irene Sørensen.

Der blev ikke sat rekorder i år og det skyldes det glatte føre. Efter løbet var der en af Skive AMs klubmedlemmer der lovede at hvis noget lignende vejr skulle komme fremover vil han personligt sørge for at køre rundt og gruse ruten.

Et kuriosum på løbet er at Jens fra Thise løb en hare ned så den mistede livet og haren lå død i kanten af løberuten

Mvh Finn Andersen

Billede  -  af